Hvis din dagplejer bliver syg eller fx skal have ferie eller på kursus, tilbyder vi, at dit barn kan komme i gæstedagpleje hos en anden dagplejer i gruppen.
Hvis din dagplejer er syg kontakter vi dig mellem kl. 6.00 - 7.00 om morgenen. Vær derfor opmærksom på eventuelle opkald i dette tidsrum.
Hvis du ikke ønsker at benytte pladsen hos gæstedagplejeren, så giv os gerne besked. Du får besked af gæstedagplejeren, når dit barns faste dagplejer igen er på arbejde.
Hvis din dagplejer skal have fri
Hvis din dagplejers fravær er planlagt, vil du i god tid få navn og adresse på den gæstedagplejer, hvor dit barn tilbydes en plads.
Din dagplejer vil så vidt muligt sørger for, at dit barn inden da kommer på besøg hos gæstedagplejeren.